Østercon 2021

Tid: Torsdag, 15. juli 2021, kl. 12.00 – søndag, 18. juli 2021, kl. 12.00

Sted: Østerskov Efterskole, Kirketoften 4, 9500 Hobro

Pris: 150,- kr. mad og overnatning inkl. alle dage, kræver medlemsskab af Østerskov Elevforening (50,- kr.)

Tilmeld dig her

Arrangementet er for medlemmer af Østerskov Elevforening.

Det betyder at du også skal tjekke ind og være medlem af foreningen (50,- kroner), hvis du kun besøger Østercon en enkelt af dagene og ikke spiser med.
Prisen er en samlet pris og uafhængig af, hvor mange måltider du tilmelder dig. Husk at angive i tilmeldingen, hvis du er vegetar eller har allergier.

For dagsbesøgende sælges enkelte måltider for 30,- kr. stk.

Betaling sker online under tilmelding.

Østercon er for alle tidligere elever, ansatte og andre med tilknytning til Østerskov Efterskole.

Der bliver serveret mad til dem der har bestilt og der vil være følgende måltider:

  • torsdag aften
  • fredag morgen middag og aften
  • lørdag morgen, middag og aften
  • søndag morgen/brunch, før fælles oprydning.

I løbet af Østercon vil cafeen holde åbnet for salg af snacks, sodavand, øl m.m.

Lørdag er den traditionelle Gammel Elevdag og der vil være tale, årgangsbilleder etc. Om aftenen slutter vi af med en fest.

Der er cirka 100 sengepladser på Østerskov og disse vil blive tildelt efter først-til-mølle princippet. Når vi når 100 deltagere, melder vi ud via facebook og hjemmesiden, at de resterende tilmeldte skal tage eget sovegrej med.